Den ældst kendte værtshusslagsmål i St. Pauli fandt sted den 6. juli 1734 umiddelbart ved grænsen til Altona.
Altona hørte dengang ikke til Hamburg, men havde siden 1640 været under den danske konges herredømme. Hamburg havde til gengæld alt andet end et venskabeligt forhold til danskerne: Flere gange forsøgte naboen mod nord forgæves at tvinge hansestaden til at aflægge troskabsed – så sent som i 1686 var danskerne igen gået til angreb på Hamburg og var rykket frem med deres soldater helt til Reeperbahnen, men de blev slået tilbage af voldanlæggene og trak sig efter få uger resultatløst tilbage.
I 1734 var der igen spændinger i luften, og Christian VI, konge af Danmark, stationerede soldater i Altona, som han ledsagede personligt.
I juni 1734 opholdt Deres Majestæt sig derfor med omkring 6.000 mand i byen Altona, der havde knap 12.000 indbyggere (i Hamburg var der ca. 76.000).
På dette tidspunkt lå værtshuset „Zum Hamburger Wappen“ på den anden side af grænsen, omtrent ud for „Mausefalle“. Om aftenen den 15. juni 1734 træder en håndfuld danske soldater ind i skænkestuen og forlanger, allerede berusede, øl. Da tjenestepigen først nægter – og ovenikøbet vil have betaling på forhånd, vender stemningen: „Det er kun ludere, der vil have pengene først,“ brummer de danske gæster – hvorefter værten og en gæst fra nabobordet blander sig. Situationen eskalerer: Ordvekslingen udvikler sig til et håndgemæng, som vokser til et tumult. Hamburg og Altona sender yderligere dragoner og infanterister til „Zum Hamburger Wappen“, hvor de møder en pøbel, der netop er i færd med at smadre værtshuset. I tumulten overskrider de bevæbnede danskere landegrænsen – så bliver der skudt, og en dragon fra Hamburg falder død af hesten.
Hændelsen ender til sidst på skrivebordene hos Hamburgs råd og den danske konge – men hvem der skød, bliver aldrig rigtig opklaret.