Endnu en gang: Hjertelig velkommen ved indgangen til Reeperbahn, som begyndte her i 1626. I år var flytningen af rebproducenterne fra Eichholz (i det nuværende Neustadt) til området uden for byens porte afsluttet. Hvornår og hvordan den præcist begyndte, er ikke overleveret – det er sikkert, at der siden da kom reb af Hamburger kvalitet fra St. Pauli.
For fire århundreder siden var Reeperbahn ikke en gade, men et område, hvor skibsrebproducenterne havde deres produktionssteder: Lange baner, hvor hampstrå blev snoet til reb, understøttet med jævne mellemrum – op til en længde på 200 meter. For at håndtere vægten af en sådan rigge var op til ni håndværkere beskæftiget ved en bane – minimum var to.
Mellem banerne (her var der ti) var der træalléer, som med deres løvtag beskyttede håndværkerne og deres produkter mod vejret. Her var det oprindeligt hurtigtvoksende skovelme, som derefter i det 19. århundrede blev erstattet af lindetræer, efter at franske tropper havde brændt banerne ned i 1814 til forsvarsformål.
På sin nordside strakte rebproducenternes område sig op til den nuværende Simon-von-Utrecht-Straße, hvor der siden 1605, altså på rebproducenternes tid, lå Pesthof med sine haveanlæg. Mod vest lå banerne foran den nuværende gade Hamburger Berg – mod syd begrænset af en kørebane, der forbandt Hamborg med det danske Altona (mere om dette ved stationerne Hamburger Berg og Nobistor).
Over denne landevej, der indtil 1899 stadig bar navnet „Lange Reihe“, rumlede i over to hundrede år håndvogne og hestevogne mellem Hamborgs Millerntor og Altonas Nobistor – indtil den fra 1820'erne udviklede sig til den velbesøgte forlystelsesgade, vi i dag kender som Reeperbahn.
Fortsæt til Seilerstraße 42 (Schulmuseum)
Lørdag
I dag