Velkommen til indgangen til Reeperbahn – eller udgangen mod Hamborg.
Mens Neustadt breder sig mod øst omkring Michel, åbner Reeperbahn sig mod vest til St. Pauli, som i dag stadig betegnes som „ikke Hamborg“.
Historisk set ligger denne plads faktisk uden for en imponerende fæstningsmur, der omgav Hamborg fra det 17. til det 19. århundrede. I dag er der frit udsyn ind mod byen; i 1626 spærrede et forsvarsanlæg med 10 til 15 meter høje mure og bastioner ikke kun udsigten, men også adgangen til byen. Kun Millerntor (cirka på stedet for det gamle Millerntor-vagthus) udgjorde en passage til det såkaldte Hamburger Berg, det senere St. Pauli. Nord for Millerntor sluttede bastionen „Henricus“ til (i dag stedet for Museum für Hamburgische Geschichte), mod syd fulgte „Albertus“ og „Casparus“ (begge cirka i højden af Bismarck-monumentet), og afslutningen mod Elben udgjordes af det mægtige Hornwerk.
Byggeriet af fæstningsmuren, der blev betragtet som en af de mest moderne og dyreste i Europa, havde varet omkring ti år. En investering, der lønnede sig, da den reddede byen fra ødelæggelserne under Trediveårskrigen (1618-1648).
Med opførelsen af fæstningsanlæggene udvidedes Hamborg med arealerne til den kommende Neustadt, som tidligere havde ligget uden for de gamle bymure. I denne tidligere grønne periferi af enge, græsgange og teglværker havde reb-slagerne indtil omkring 1625/26 også deres baner – omgivet af en lille skov kaldet „Eichholz“, som gaden stadig hedder i dag. Nær den daværende havn snoede de her deres skibstovværk, indtil de på befaling af Hamborgs råd måtte vige for den nye fæstningsmur og flytte deres produktionssteder uden for Millerntor – til Hamburger Berg i området ved den nuværende Reeperbahn.
Mere om reb-slagerne på St. Pauli kan findes ved stationen Reeperbahn 5 (hjørnet af Bingöl/Imperial-Theater).