„Sittenlos“ kan oversættes med „løssluppen“ – og i betragtning af, at der allerede for 200 år siden lå bordeller i denne del af St. Pauli, bliver det også klart, hvorfor området fik dette tilnavn i 1800-tallet.
Omkring 1800 lå der allerede flere „lysthuse“ i området omkring det nuværende Herbertstraße. Da de første dampskibe fra omkring 1820 begyndte at bringe søfolk fra hele verden til St. Pauli, oplevede erhvervet sin storhedstid.
Især i Davidstraße og de omkringliggende gader lå dengang det ene „dansested med piger“ ved siden af det andet. Den tids „førende sted“ var storbordellet „Zu den Vier Löwen“. Det lå direkte ved Davidstraße, hvor pigerne spadserede frem og tilbage – ligesom søfolk, håndværkere og – så diskret som muligt – velhavende herrer.
Når en mand havde besluttet sig for kvindeligt selskab, gik turen til markedsboderne på Spielbudenplatz (se station 8), hvor man kunne købe billige, farvestrålende tørklæder. Et sådant blev bundet om „den udvalgte piges“ hals, og hun bar det, indtil herrens penge var brugt op. Så længe tørklædet blev båret, var diskussioner med andre interesserede overflødige.
Omkring 1900 besluttede Hamburg at begrænse prostitutionen: Bordelkoncessioner blev kun udstedt til udvalgte gader – heriblandt Heinrichstraße, som i
1922 blev omdøbt til „Herbertstraße“. Baggrunden var, at prostitutionspolitikken dengang ændrede sig, og bordelvæsenet blev afskaffet. For at skabe et nyt, „rent“ image fik de tidligere bordelgader nye navne.
I 1933, under nazistyret, blev de røde afskærmninger på Herbertstraße sat op. De skulle bidrage til at kontrollere de prostituerede så fuldstændigt som muligt.
Afskærmningerne står der stadig i dag – og er fredede. Dermed har byen Hamburg i 2024 bidraget til ikke at glemme ofrene for nazismen blandt de prostituerede.
Lørdag
I dag