Når man har krydset Davidstraße i østlig retning, begynder med Spielbudenplatz St. Paulis „muntre kvarter“. Her findes der på store og små scener teater og operette, kabaret, voksfigurer, musicals og klubber med musik af alle slags for alle.
Siden slutningen af det 18. århundrede har denne plads været et sted for underholdning. Dengang viste gøglere deres sensationer frem i træboder på markedspladsen, og der var pølser og øl, vilde dyr og kasperteater. Disse muntre, „familievenlige“ underholdninger gav til sidst området omkring Spielbudenplatz navnet „St. Lustig“.
Her kunne man købe alle mulige varer – til en langt billigere forstadspris end i Hamborgs butikker, for indtil 1888 var Millerntor en toldgrænse, og varer, der for eksempel blev importeret til byen fra St. Pauli, var belagt med afgifter. Hvis man solgte dem uden for Millerntor, bortfaldt tillægget.
Hvem var jeres forgængere på Spielbudenplatz for to århundreder siden?
„Jævne landboere, matroser, håndværkere og tjenestepiger, som i disse butikker fandt billigere varer og en høfligere behandling end i mange af byens forretninger.“ (J. Heckscher: Peter Suhrs panorama „Fra Hamborg til Altona og tilbage“. Berlin, 1909. s. 74)
Omkring 1840 blev boderne revet ned, og Spielbudenplatz ved tærsklen til Hamborg fik prægtige, solidt byggede huse, som blev lejet af gøglere og restauratører. Set fra Joseph Heckschers, en hamburgsk lærds, synspunkt var det en forringelse. I 1909 skrev han: „Underholdningen for manden fra folket, som han ellers kunne finde på gaden for få skillinger, er blevet ødelagt, og nu må han slå sin tid ihjel for dyre penge i ølpaladser og til øresønderrivende musik.“
Lørdag
I dag