Gadenavnet „Hamburger Berg“ minder om den historiske betegnelse for det område, vi i dag kalder St. Pauli.
Frem til det 17. århundrede var Hamburger Berg en kuperet høj, der strakte sig over området omkring det nuværende Neustadt langs Elben helt til Altona. Da Hamburg lod opføre en befæstning mellem 1616 og 1625/26, blev denne „bjerg“gravet væk, dels for at skaffe byggemateriale, dels for at skabe et frit, plant skudfelt omkring forsvarsanlægget.
I det 17. århundrede var den nuværende gade Hamburger Berg stadig en lille vej, der løb mellem rebslagerboderne (på den side med de ulige husnumre og „Elbschlosskeller“) og en stor eng (på den modsatte side med „Goldenen Handschuh“).
Øst for vejen strakte rebslageriernes område sig; her fremstillede man fra 1626 til 1883 skibstrosser på omkring 300 m lange, snorlige baner, med længder på op til 220 m. (Seilerstraße løber omtrent midt gennem det daværende rebslagerområde.) Omtrent ud for „Rosi‘s Bar“ stod en bygning, hvor den hamp, der var nødvendig til tovværket, blev vejet. Mellem „Goldenen Handschuh“ og Penny-filialen ved Reeperbahn lå der et tørrehus (på plattysk „Dröge“), hvor de tjærede reb og trosser blev opbevaret til tørring.
Dette hus gav gaden betegnelsen „Hinter der neuen Dröge“ allerede i det 18. århundrede (det gamle tørrehus lå ud for „Silbersack“), indtil den i 1865 blev omdøbt til Heinestraße – til minde om den jødiske bankier Salomon Heine, som i 1843 donerede Israelitisches Krankenhaus (synligt for enden af Hamburger Berg). I 1938, under nationalsocialisternes styre, fik Hamburger Berg endelig sit nuværende navn.
Lørdag
I dag